Grundfos Hobby Sport har haft fodbold på programmet siden 1964, og nu er tiden kommet til lidt fornyelse.

Derfor søger vi både nye spillere og engagerede personer, der har lyst til at være med til at forme et nyt udvalg omkring GHS Fodbold.

Vi råder over 2 timers træningstid i hallen, og der vil samtidig være mulighed for at deltage i mindre turneringer med 5-7 mands hold, blandt andet:

• Firmaidrætten (Århus / Viborg / Randers / Silkeborg)
• Andre lokale stævner og turneringer

Du behøver ikke være elitefodboldspiller. Har du lyst til at prøve kræfter med fodbolden, få motion og være en del af et stærkt socialt fodboldfællesskab på Grundfos, så hører vi meget gerne fra dig.

Vi hjælper naturligvis med opstarten og den støtte, der er nødvendig, så alle kan være med.

For at sikre, at GHS Fodbold også kan fortsætte i fremtiden, har vi brug for nogle frivillige kræfter til at være med i udvalget. Hvis der ikke melder sig nogen til denne opgave, vil fodboldaktiviteten blive sat på pause, indtil der igen er et hold af engagerede personer, som ønsker at drive den videre.

Er du interesseret eller vil du gerne høre mere?
Så skriv til Grundfos Hobby Sport (GHS) på GHS@grundfos.com eller ring 51501843 og giv det et forsøg. Vi glæder os til at samle et nyt hold og få gang i fodbolden igen.
                               

Kom med på holdet og vær med til at skrive næste kapitel i GHS Fodbolds historie.