Nyheder
GHS Jagt inviterer på Bevægelsesjagter i Tyskland
12-May-2021
Den første jagt er ”oktoberjagten” i nærheden af Lüneburg. Denne jagt har vi efterhånden deltaget på mange gange med stor succes. Det er en to-dages jagt, og den afholdes fredag-lørdag d. 29-30 oktober.
Tilmelding til kan ske allerede nu og frem til 1.7.2021.
Der er kun 10 pladser, så bindende tilmelding efter først til mølle til nvamdisen@grundfos.com
Pris: 3900kr.
--------
Den anden jagt er til januar nord for Berlin. Vi har fået tilbudt 6 pladser til denne jagt gennem rejsebureauet NC-jagt. Det er en tre-dages jagt som afholdes torsdag-lørdag d.6-8 januar 2022.
Tilmelding ASAP senest fredag d d.21.5.2021.
Der er kun 6 pladser, så bindende tilmelding efter først til mølle til nvamdisen@grundfos.com
Pris: 5600kr.
--------
For begge jagter gælder:
Der drives én stor såt hver dag, af 2½ - 3½ times varighed.
Afgang fra Bjerringbro ved 12-tiden dagen før første jagtdag, så vi ankommer til destinationen ved 18:00 tiden til parole, aftensmad og hygge. Afgang et par timer tidligere til nr. 2 jagt pga. længere transport.
Vi kører direkte hjem efter vildtparaden den sidste jagtdag.
I priserne er inkluderet:
- Fri afskydning af alle grise inkl. Keiler
- Fri afskydning af råvildt, inkl. bukke
- Fri afskydning af rovvildt (vaskebjørn, mårhund)
- Hvis frigivet, fri afskydning af kronhind og kalv.
- Hvis frigivet, fri afskydning af då og kalv.
- Logi i 2 mands værelser.
- Tysk jagttegn
Hvis man skyder en keiler eller en råbuk og ønsker at tage trofæet med hjem, er der en mindre pris på dette.
I prisen er IKKE inkluderet:
- Hvis frigivet, trofæafgift på kron- og dåhjort
- Fortæring (20-30€/dag)
- Transport
Som altid i Tyskland, så kender vi først den endelig parole mht. afskydning på selve dagen.
Hvis der skydes ikke-frigivet vildt, koster det gerne dobbelt trofæafgift, og et eventuelt trofæ forbliver i Tyskland.
Statistikken for tyske trykjagter siger, at der bliver nedlagt ca. 0,5 stk. vildt pr. mand pr. dag, og der falder ca. 2 skud pr. stk. nedlagt vildt.
Men jagt er jagt, så alt kan ske.
Der er ingen refusion ved manglende afskydning.
Det er et krav at man skyder med blyfri ammunition. (Lapua Naturalis kan anbefales)
Man skal have et gyldigt EU Våbenpas.
På oktoberjagten er der central opbrækning, så man skal ikke selv brække vildtet.
På januarjagten brækker skytten selv vildtet i skoven, når såten/jagten er forbi, evt. med hjælp fra den tyske jagtfører.
Man skal selv sørge for transport fra Danmark, men samkørsel vil være naturligt.
Vi skal også forvente at benytte egne biler til transport på selve jagten.