Nyheder

GHS-Jagt inviterer til Bewegungsjagd i Tyskland

Vi har fået tilbudt en ”bevægelsesjagt” i Tyskland i nærheden af Brandenburg/Templin gennem rejsebureauet NC-jagt. Det er en 3-dages jagt som afholdes onsdag-fredag d.8-10 november 2023.

Tilmelding senest mandag d.27.3.2023.

Der er kun 10 pladser, så tilmelding efter først til mølle…

Pris: 5.900kr.

Der drives én stor såt hver dag, af 2½ - 3½ times varighed.

Afgang fra Bjerringbro ved 10-11 tiden dagen før første jagtdag (tirsdag d.7.nov), så vi ankommer til destinationen sidst på eftermiddagen, og er i god tid til parole, aftensmad og hygge.

Vi kører direkte hjem efter vildtparaden den sidste jagtdag fredag d.10 nov. Forventet hjemkomst i Bjerringbro ved 2230 tiden.

 

I priserne er inkluderet:

  • Fri afskydning af alle grise inkl. Keiler
  • Fri afskydning af råvildt, inkl. bukke
  • Fri afskydning af rovvildt (vaskebjørn, mårhund, måske ræv)
  • Hvis frigivet, fri afskydning af kronhind og kalv
  • Hvis frigivet, fri afskydning af då og kalv
  • Logi i delt dobbeltværelse
  • Tysk jagttegn og ekstra ansvarsforsikring
  • Morgenmad

Hvis man skyder en keiler eller en råbuk og ønsker at tage trofæet med hjem, er der en mindre trofæpris på dette.

 

I prisen er IKKE inkluderet:

  • Hvis frigivet, trofæafgift på hjort
  • Fortæring middag/aften (20-30€/dag)
  • Transport

 

Som altid i Tyskland, så kender vi først den endelig parole mht. afskydning på selve dagen.

Hvis der skydes ikke-frigivet vildt, koster det gerne dobbelt trofæafgift, og et eventuelt trofæ forbliver i Tyskland.

Da Tyskland og Polen har været hårdt ramt af afrikansk svinepest og en stærkt stigende ulvebestand, har vildtbestanden desværre været faldende de senere år.

Vi kan forvente en afskydning på mellem 0,3-0,5 stk. vildt pr. mand pr dag. Men jagt er jagt, så alt kan ske. 

Der er ingen refusion ved manglende afskydning.

Det er et krav at man skyder med blyfri ammunition. (Lapua Naturalis kan anbefales)

Man skal have et gyldigt EU Våbenpas.

Som udgangspunkt brækker skytten selv vildtet i skoven, når såten/jagten er forbi, evt. med hjælp fra den tyske jagtfører.

 

Man skal selv arrangere transport fra Danmark, men samkørsel vil være naturligt.

Vi skal også forvente at benytte egne biler til transport på selve jagten.

 

Jagtturen er kun for GHS-medlemmer.

Bindende tilmelding til nvamdisen@grundfos.com