Nyheder
GHS Løb – Marselisløbet i Aarhus
08-Jun-2021
Marselisborgløbet fejrer 50 års jubilæum - skal du være med til en fest?
28. august tilbyder vi dette fantastiske løb med tilskud fra GHS - halv pris.
Aarhus’ smukkeste og mest traditionsrige motionsløb
I år skyder Marselisløbet i gang for 50. år i træk*, og du får igen muligheden for at løbe i de smukke Marselisborgskove. Løbet foregår som det plejer på Tangkrogen, hvor der er god plads til at afvikle både løb og hygge. Udover at løbe på de smukke, traditionsrige løberuter, er der også lagt op til en festlig weekend med løb lørdag og cykelløb søndag.
Det er den perfekte anledning til at være sammen med venner, familie, studiekammerater og kolleger til årets Marselisfestival.
*I 2020 dog kun som ”special-løb” for de omkring 30 veteraner, som har deltaget alle gangene.
Distancer
Til Marselisløbet kan alle være med på en af følgende distancer, når den smukke tur i Marselisskoven finder sted:
- 12 km løb
- 6 km løb
Meld dig til dette løb via Grundfos Hobby Sport, ved at skrive følgende til HBC / Helle Bach:
Navn, fødselsdag, mobil nr., mailadresse, medarbejder nr., distance du ønsker løbe.