Nyheder
Gudenåløbet 2022 - Danmarks smukkeste motionsløb
20-Apr-2022
Gudenåløbet er efterhånden blevet en tradition, som løbere fra nær og fjern har med på deres løbskalender. Derfor har det været en lang ventetid på grund af COVID-19, men nu er Gudenåløbet tilbage efter tre års pause.
I år er start-/målområdet flyttet til Bjerringbro Idræts & Kulturcenter på grund af etableringen af Åpromenaden på området, der har huset Sønderbro Sportsplads.
Distancerne og ruterne er de samme smukke ruter, langs med og tværs over Gudenåen. Dog er de korte distancer en anelse længere en normalt. Den korte distance er på 6,5 km og så er der 13,5-km ruten for de lidt mere trænede og til sidst halvmaraton ruten. Sidst men ikke mindst, så er der selvfølgelig også børneløbet på 1 km.
Du kan tilmelde dig via Grundfos Hobby & Sport via dette link: https://forms.office.com/r/hFQRP2qsMJ
Det får du som deltager i Gudenåløbet:
- Naturskønne ruter omkring Gudenåen.
- Professionel tidtagning i samarbejde med Sportstiming.
- Mulighed for hyggelig after-run aktiviteter i mål området.
- Outlet salg af sportstøj samt andre aktiviteter fra sponsor virksomhederne.
- Cafe telt med mad og drikke.
Yderligere information og tilmelding på https://www.sportstiming.dk/event/6964
Følg ligeledes Gudenåløbet på Facebook.
Vi glæder os til at se dig igen til Gudenåløbet 2022.