Nyheder
Jan deltog til DGI Landsstævne 2022
01-Sep-2022
Før sommerferien, den 30. juni, lukkede DGI dørene op for mere end 20.000 deltagere til at deltage over 30 forskellige sportsgrene.
Jan Johansen deltog i biathlon på vegne af GHS. Biathlon er disciplinen, hvor man skiftevis løber 5x1200 meter og skyder 4x5 skud.
Jan er ganske godt tilfreds med sin præstation og ramte alle 20 skud, dog var der desværre fejl i tidsregistreringen, som gjorde at hans tid 2 minutter langsommere, så han endte som nr. 60 ud af 135. Var denne fejl ikke sket, ville han være endt som nr. 46.
Udover biathlon, deltog Jan også i golf, terræn løbeworkshop med Allan Zachariassen og yoga for løbere over de fire dage.
Jan fortæller: ” Jeg deltog tilbage i 1994, dog kun som skytte dengang, så det var rigtig sjovt at deltage her 28 år senere. Jeg var spændt hårdt for, da jeg havde valgt at deltage i en del aktiviteter, men det var en uforglemmelig oplevelse. Jeg mødte også nogle af mine gamle skyttevenner, og tonen var som for 20 år siden. Jeg håber på at kunne deltage igen næste gang og se endnu flere kendte ansigter på pladsen.”
GHS havde kun få deltagere i år, men der var alligevel Grundfos t-shirts på pladsen. Jan stødte på flere der enten var gift med eller kendte nogen, der arbejder hos os eller havde efterskolebørn med i den store opvisning.
Arrangementet vender tilbage i 2025, denne gang i Vejle, og vi håber at endnu flere kunne tænke sig at deltage sammen med GHS og oversvømme pladsen med blå t-shirts 😊
Se billeder fra Jans tur her og kunne du tænke dig at vide mere om arrangementet kan du klikke ind på DGI’s hjemmeside her