Nyheder

René Hansen overtager stafetten som formand for GHS Bordtennis

Efter mange år som formand for GHS Bordtennis, giver Jørgen Johannesen stafetten som formand videre til René Hansen.

René har været i Grundfos i tre år og startede til bordtennis for et år siden, da hans kollega Frank Hegewald, formand for Fotoklubben, hev ham med.

GHS Bordtennis mødes hver torsdag i Grundfos Hallen fra 15.30-17.20 og har 6-8 faste spillere, men der er altid plads til én mere.

Kunne det være noget for dig, så er du velkommen til enten at række ud til René på mail eller møde op en torsdag, der passer i din kalender.