Nyheder

Sundhedsuge i uge 43 den 25. - 29. oktober 2021, se programmet her

GHS Sundhedsuge i uge 43 afholdes for at sætte ekstra spot på de mange forskellige aktiviteter, der er med til at styrke bevægelse, fællesskaber og livsglæde i Grundfos via et aktivt Grundfos Hobby Sport (GHS) 

I ugen tænkes sundhed bredt og derfor er der aktiviteter, spændende foredrag, dans, masser af motion, samt højt humør blandt alle der vil deltage. Vi håber, der vil være stor nysgerrighed og opbakning til dette arrangement, som forhåbentlig kunne blive en fast årlig begivenhed.

Arrangementet er for alle, både medlemmer af GHS og alle andre Grundfos ansatte med ægtefæller inviteres til at deltage som aktive eller tilskuere til alle disse spændende aktiviteter. Bemærk, nogle af aktiviteterne kræver separat tilmelding, se mere under programmet nedenfor.

GHS’ klublokale Timeout står åben hver eftermiddag fra kl. 14.00 med lidt godt til ganen, og vi opfordrer alle til at kigge forbi efter deltagelse i aktiviteter.

Vi afslutter ugen i Timeout med et let traktement samt live musik, præmieuddeling for minigolf og meget mere. Tilmelding på mail GHS@grundfos.com

 

Program for ugen: 

Mandag den 25/10

14.30 - 16.00 Petanque 
- Tilmelding ikke nødvendig. Kig forbi til et spil petanque ved petanquebanerne bag Event Hall’en. For alle, både begyndere og øvede

15.30 - 16.15 Body kombat i Grundfos Hallen
- Tilmelding ikke nødvendig. Sveddryppende workout til den fedeste musik - alle kan være med

16.15 - 17.00 Body kombat i Grundfos Hallen
- Tilmelding ikke nødvendig.

16.00 - 17.00 Bike med Kasper 
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding hos Rikke Glerup Jørgensen
Spinning i forskelligt tempo - alle kan deltage

14.00 - 20.00 Sundhedscafe Hobby 1 og 2
- Tilmelding ikke nødvendig. Kig forbi vor eksterne sundhedskonsulent fra Tjek-Sund, kom til en individuel snak om kost og motion, hvis du ønsker det kan du få målt blodtryk, blodsukker m.m.

Minigolf 24/7
- Tilmelding ikke nødvendig. Du henter køller, bold og scorecard ved Grundfos centrets indgang ved rejseafdelingen. Gå en runde og aflever dit scorecard i Timeout fredag den 29/10 mellem 16.30 og 17.00 og deltag i konkurrence om fine præmier

 

Tirsdag den 26/10

15.30-17.00 Selvforsvar – lær at forsvare dig selv
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding hos Rikke Glerup Jørgensen
Intro til forskellige selvforsvarsteknikker – alle kan være med.

16.00 - 18.00 Volleyball for begyndere i Grundfos hallen
- Tilmelding ikke nødvendig. Volleyball for dig, der ikke har spillet så meget før, eller  har holdt en længere pause. GHS volley står klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig i gang igen.

17.00 - 18.00 Bouldering på Graham Bells Vej 18a, 8200 Aarhus
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding hos Lasse Hesselvig Andersen
Bouldering er klatring i lav højde og sikres med en simpel madras. Af udstyr kræver det derfor kun klatresko og lidt kalk til hænderne, som kan lånes gratis. Den korte boulder-udfordring kaldes et “problem". Grundidéen i bouldering er, at man arbejder på kanten af sit niveau. Man arbejder på at løse problemet, og et perfekt tilpasset problem vil kræve flere forsøg før, du finder den "beta" (bevægelsessekvens) som fungerer.

Minigolf 24/7

 

Onsdag den 27/10

14.00 - 16.00 Havkajak i Timeout
- Tilmelding ikke nødvendig. Kom forbi og se om havkajak kunne være noget for dig. På standen fremvises grej og videoer med havkajak færdigheder. En helt uformel og åben snak om hvilke muligheder vi har for at ro havkajak i GHS. Vi snakker om sikkerhed på vandet, ro-færdigheder, påklædning og grej, samt planlægning af roture. Alle kan være med.

15.30 - 17.00 Tini Owild " fra ok til lækker" i Auditoriet
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding hos Rikke Glerup Jørgensen
Hvorfor har kvinder bare ALDRIG noget at tage på, selv om klædeskabet nærmest er ved at eksplodere af overflod? Tag dine veninder med til foredrag og hør hvordan I finder jeres personlige stilkerne, få opbygget den optimale garderobe og undgår dyre fejlkøb. Ja, hvor lidt der rent faktisk skal til for at gå Fra Ok Til Lækker.

15.30 – 16.30 High intensity outdoor training ved indgang til Grundfos Center
- Tilmelding ikke nødvendig. Kom og vær med til en kombination af styrketræningsøvelser og konditionsøvelser.

15.30 – 18.00 Gratis skydning i skydekælderen
- Åben gratis skydebane på skydebanen ved Grundfos Hallen fra kl. 15:30 til kl.17:30, hvor erfarende skytter vil hjælpe interesserede mulige nye skytter. 

Børn fra 12år er velkomne ifølge med voksne. En pistol bane vil også være åben.

Tilmelding ikke nødvendigt

16.00 – 17.00 3 x 3 basket på Multibanen
- Tilmelding ikke nødvendig. 3 mands basket, alle kan være med. Saml tre mand fra afdelingen, andre gode kolleger, eller mød op individuelt og deltag i tempofyldt 3 mod 3 basketball.

16.00 – 17.00 Bike – The Red Viking
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding hos Rikke Glerup Jørgensen
Spinning i forskelligt tempo - alle kan deltage

Minigolf 24/7

 

Torsdag den 28/10

13.30 – 14.30 Fællessang med koret i Pusterummet
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding til Helene Ulsøe.
Kom og vær med i en time hvor du får rørt både lattermusklen og sangstemmen. Det bliver et festfyrværkeri af muntre fællessange. Der kræves ingen forudsætning for at være med, kun sangglæde.

14.00-16.00 Havkajak i Timeout
- Tilmelding ikke nødvendig

16.00 - 17.00 Fræk Fitness
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding hos Rikke Glerup Jørgensen.
Fræk Fitness – en sjov time med lidt sved på panden, alle kan være med.

15.30 - 16.30 Fællessang med koret i Pusterummet
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding til Helene Ulsøe.

15.30 - 16.30 Stand Up Paddleboard i Timeout
- Tilmelding ikke nødvendig. Kom forbi og se om paddleboard kunne være noget for dig. En helt uformel og åben snak om hvilke muligheder vi har for at dyrke paddleboard i GHS. Alle kan være med.

15.30-17.00 Walk & Talk med Rita ved indgangen Grundfos Center
- Tilmelding ikke nødvendig. Gåtur på ca. 5 km, husk påklædning efter vejret. Vi slutter turen med kaffe og kage i Timeout.

19.00-21.00 Badminton i Grundfos Hallen – Kom igang (igen)
- Tilmelding ikke nødvendig. Badminton for dig, der ikke har spillet så meget før, eller  har holdt en længere pause. GHS badminton står klar til at byde dig velkommen og hjælpe dig i gang igen.

Minigolf 24/7

 

Fredag den 29/10

06.45 - 07.30 Morgenbike
- Tilmelding nødvendig! Tilmelding hos Rikke Glerup Jørgensen.
Spinning i forskelligt tempo - alle kan deltage

16.00 - 16.40 Dans Bachata i Grundfos Hallen (BEMÆRK: Tidspunkt rettet)
- Tilmelding ikke nødvendig. Kom og prøv den nye dans Bachata. En svedende, glad og munter danseevent, hvor alle kan være med. Danse partner er ikke nødvendig. Den perfekte optakt til en herlig weekend. Efter en omgang svedende og munter dans vil det gode weekend humør være tilstede hos alle deltagerne. Bachata er en social dans, der er opstået i den Dominikanske Republik. Tag dine tennissko i hånden og dans weekenden i møde.

15.30 - 16.45 Project Iceman - Anders Hofman Event Hall 1 eller via live-streaming
- Tilmelding nødvendig. Tilmelding til Joanna Karolina Winther, både hvis du deltager fysisk eller online. Bemærk – foredraget vil være på engelsk.
A speak about setting no limits, achieving the impossible, and staying motivated. In 2020 Anders Hofman became the first person in the world to complete an Ironman on the continent of Antarctica.

16.30 -19.00 Get together i Timeout 

- Tilmelding nødvendig af hensyn til forplejning. Tilmelding til ghs@grundfos.com

GHS sundhedsuge slutter med et brag og højt humør i Timeout på Grundfos Centret – kom og vær med til et par timers hygge med god musik, lidt til ganen og en øl/vand. Vi har været så heldige at få ”vores gode tidligere kollega” og eminente musiker Michael Andersen til at komme og spille og skabe super stemning, så vi er klar til weekenden med højt humør. GHS er værter ved et let traktement, som TAK for en fantastisk uge 😊

Minigolf 24/7 indtil kl. 17.00 hvor vinderne findes i Timeout